Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
Skydive i 70'erne

-Sideordnede-
Begyndelsen
Uddannelsen
Skærmene
Flyvemaskinerne
Tiden i KFK
Og i HFK
Radiospring i Værløse
Rinkaby
Fokker Boogie 1979
VM Frankrig 1979
Fokker Boogie 1980
Efterskrift

Flyvemaskinerne

 Skydive i 70'erne

Fly jeg har sprunget fra

Jeg har godt nok sprunget fra alle de her omtalte flytyper, men ikke nødvendigvis netop fra de her afbildede eksemplarer. Gennemrodning af arkiverne har ikke i alle tilfælde kunnet fremtrylle egne billeder - så fire af de 19 billeder på denne side er ikke af egen avl. Det drejer sig om disse:

  • Fokker F-27 - stammer fra en plakat fra Braathens (før SAS's overtagelse)
  • Pilatus i lodret dyk - fra "Skies Call2", Andy Keech m.fl.
  • Dove - fotograf ukendt
  • Twin Beech formation - fotograf ukendt

Cessna

Cessna 172 over Trundholm Mose

De flytyper, der var aktuelle i perioden, var Cessna af modellerne 172, 205 og 206. Det er lavvingede fly med fast næsehjuls understel. Her stillede springerene (vi ser her bort fra afspring før formationsspring) sig ud på hjulet, idet man kunne holde fast i stræberen (den 'stiver' der udgår fra flyets krop og går skråt op under vingen). Før udstigning hørte det med til proceduren at brøle "BREMS HJULET!" til piloten. Hvis hjulet ikke var bremset, kunne det medføre et noget tumultagtigt afhop - meget morsomt for alle undtagen muligvis springeren selv!

En 172'er er ikke meget større indeni end en Fiat 500 - hvis nogen kan huske sådan en - så det kunne være ganske besværligt at kravle rundt med to skærme (hovedskærm på ryggen og reserve på maven) i sådan en. Normalt fjernede man højre forsæde, hvor der så kunne sidde en springer på gulvet evt. med ryggen i flyveretningen. I højre bagsæde sad så hopmesteren, d.v.s. den instruktør, der var med i flyet. Han kunne så assistere begynderne med at bakse sig ud i blæsten på hjulet. Således kunne en 172 kun rumme to springere foruden hopmester og pilot.

Det var tillige hopmesteren, der "spottede" for nye springere. Udtrykket dækker over det at finde det korrekte udhopspunkt, d.v.s. det punkt i landskabet, hvorover springeren skulle forlade flyet for - under hensyntagen til vindretning og hastighed - at lande på pladsen, helst tæt på "det udlagte mærke" som det hed. Det lyder måske meget let, men man skal tænke på, at det for hopmesteren kunne være svært at bedømme hvor lang tid før springeren skulle jages ud på hjulet. Det var jo ikke alle, der var lige hurtige! Selv om en Cessna 172'er med åben dør ikke ligefrem er et overlydsfly, så betød selv få sekunders tøven mange meters afvigelse i den sidste ende.

Cessna 172 - Ikke megen plads

Med til historien hører som sagt også, at der dengang ingen dør var i flyets højre side. Den normale dør, der åbnedes omtrent som en bildør hængslet i forkanten, kunne man naturligvis ikke bruge i forbindelse med udspring. Der var derfor mildest talt skidekoldt - især om vinteren. Man forsøgte at afhjælpe problemet ved at montere en vindskinne - en aluminiums profilliste - langs forkanten af døråbningen. Fastholdt af splitter og gaffatape. Først senere blev det tilladt at benytte tophængslede døre her i landet. Sådanne døre krævede jo luftfartsmyndighedernes godkendelse. En tophængt dør kunne tillige lukkes af piloten med en snor og en anelse sideglidning, når sidste springer og evt. også hopmesteren der ofte benyttede lejligheden til at få luftet tekstilerne lidt, havde forladt flyet.

Cessna 205 og 206 var noget større og kunne rumme 5 springere - eller 4 + hopmester og pilot. De var derfor bedre egnede til RW spring, men bortset fra det så var afhopsteknikken den samme som for Cessna 172.


Cessna 206 - Skånes Falskärmklub Rinkaby Cessna 206 - Skånes Falskärmklub Rinkaby

Andre typer

Langt de fleste spring jeg har, blev foretaget fra Cessna typerne, men der var dog også andre.

Cherokee Piper Six

Et 6-sædet lavvinget fly som af FF66 (Farum Faldskærmsklub af 1966) blev brugt til spring fra klubbens plads i Trundholm mose, og også i forbindelse med ture til Rinkaby i Sverige. Her havde man fjernet alle 'møblerne' - nå ja piloten ville jo gerne sidde ned (det er svært at flyve stående), så pilotsædet var der stadig. Men ellers var flyet helt 'rent' indeni. Det er en stor fordel, når hele slænget af springere skulle ud i en h... fart ved RW spring. Så var risikoen for at hænge fast i et eller andet ikke stor. Man fjernede også her døren i højre side - og tillige den cargo lem, der var i forbindelse med døren. Så var der et godt stor hul at komme ud af. Og det var jo det, det hele drejede sig om.

Piper Six - Skånes Faldskärmsklub Rinkaby Piper Six - Skånes Faldskärmsklub Rinkaby

Dornier DO-27

Et ligeledes 6-sædet, men højvinget fly med halehjul. Det havde to fremadvendte sæder i et 'cockpit' og bag dette en kabine, hvor sæderne vente mod hinanden omtrent som i en traditionel togkupe. I cockpittet havde den døre som 'mågevinger' og i kupéen bagved var der en tophængslet dør. Et godt - omend noget støjende - fly. Det blev undertiden brugt på Lolland, hvor det daværende Københavns Faldskærmsklub holdt til. Baronen på Ljungholm gods (på hvis jord flyvepladsen - det nuværende Maribo flyveplads - lå), havde sådan en. Og han var undertiden villig til at flyve for os.

Dornier DO-27, Maribo Flyveplads Dornier DO-27, Maribo Flyveplads

C-47

Var den militære udgave af DC-3. det var jo nærmest en hel bus. I den militære C-47 udgave (mere "Broen ved Arnhem" stemning) sad springerne i to rækker ned gennem flyet med front mod hinanden. Omtrent som i en gammel linie 18 sporvogn fra da bedstefar var dreng (1920 eller deromkring). Bagerst på siden var der så en dejlig stor sidedør, hvor fire - fem springere delvist indenfor, delvist udenfor kunne mase sig sammen for derefter at 'eksplodere' i et samlet afhop som start på et RW spring. Her drejede det sig jo om så vidt muligt at få alle af samtidigt.

DC-3 Her i gl. SAS bemaling DC-3 Her i VIP udgaven

Bussen fløj jo også så langsomt, at det var muligt at få en "floater" ud foran døren, selv om det jo var i modvind. Floaterne var springere, der kravlede delvist udenpå flyet - en foran og en bagved døren. Disse floatere kom først af, men skulle sidst ind i formationen, som det var deres opgave at følge ned. Ideen var at bygge en base af de første springere, dernæst at få de sidste mand inde fra flyet (de måtte virkelig "skydive" for at nå ned) ind i formationen. Og så til sidst kom floaterne, som jo var fulgt med formationen ned (det var bare med *ikke* at falde under) ind - forhåbentlig. Meen - det er jo ingen hemmelighed, at det ikke altid gik sådan. Særlig ærgerlig var det, hvis en af 'floaterne' - især front floaterens opgave var svær - faldt af i utide! For det første kom han/hun ikke i nogen formation i det spring, og for det andet så kunne der være ganske langt at gå hjem!

Hvordan den militære udgave så ud, kan man få et glimt af her. Jeg har desværre ingen billeder af C-47 versionen i hel figur.

Fogger F-27 "Friendship"

Fokker F-27 'Friendship' - Malmi 1979

Et højvinget commuter turboprop fly til ca. 45 passagerer. Vi sprang fra dette fly i Finland til et arrangement kaldet "Fogger Boogie". Også her var døren på siden af flyet, og afspringsteknikken var stort set dem samme som for C-47. Forskellen var, at Fokkeren havde turbo motorer og antagelig et gunstigere vægt/power forhold. Stigeevnen og tophøjde var derfor uden tvivl langt større end for C-47 med dens stempel- stjernemotorer. Desuden havde Fokkeren trykkabine. Den brugte vi dog ikke undtagen under færgeflyvningen fra Gardamoen i Norge til Malmi i Finland. For det første skulle vi jo ikke være deroppe så længe, og desuden ville folks højdemålere vise forkert med trykkabinen sat til. Endelig ville det have været en interessant - eller umulig - opgave at åbne døren, når vi skulle af, hvis der var tryk på apparatet. Der var måske blevet lidt tåget og ha' givet pinsomme øre 'plop' hvis gassen var gået af balonnen for hurtigt!


Pilatus Turbo Porter

Pilatus Turbo Porter med tigerstriber - Roskilde Pilatus Tubo Porter - Ned i en fart!

Et brag af et faldskærmsfly! Nok det bedste af slagsen, i det mindste frem til dette tidspunkt (sidst i halvfjerdserne). Et grimt langsnudet højbenet og højvinget en-motors fly med turbinemotor og halehjulsstel. Køn var den som sagt ikke - men hold k..., hvor var den effektiv! Kunne starte og lande ekstremt kort og fungere som elevator for en 8-10 springere. Timeprisen var dog ret høj.

Imponerende var også flyets evne til - med en dygtig pilot - at komme ned igen. Og hva' så, si'r du... Pilatussen kunne "flyves" med næsen lodret mod jorden og overhale de springere i frit fald, som var stået af samme fly få sekunder før! Hvabehar? Flyet kunne være på vej ud af banen med næste lift, før første springer fra det forrige havde sat fødderne i græsset. Se det var et flyvejern!

Produceres så vidt jeg ved stadigt.


Nordatlas

Et fransk militært transportfly. Højvinget med to stjernemotorer. Karakteristisk ved, at motor nacellerne var forlænget bagud som to halebomme forbundet med haleplan og højderor. Det betød, at selve flykroppen bagtil endte i en afrundet del, der kunne fjernes helt, hvorved der opstod en ladeport, hvor et helt 8-mands hold kunne stå på kanten til verden før afhoppet.

Vi sprang fra dette fly til VM i formationsspring i Chatouroux i 1979. Vi fik dog aldrig rigtigt styr på det der med at stå af gennem en agterport. Der opstår jo en lomme med læ lige bag flyet. Dette læ gør det svært at styre, idet der jo ikke er "flyvefart" på formationen. Men så - når man er faldet et par meter - så BAF! kommer luftstrømmen under flyets bug, og så bli'r det tilt! Ja - det gjorde det altså næsten hver gang for os, så vi vandt ikke rigtig noget. Men nummer sjok blev vi dog ikke. Mere herom senere.

Det, jeg næsten husker mest om dette flyvejern, er den ufattelige larm, der var inde i flyet under start. Det var som at sidde en kæmpe tønde, hvor en flok galninge med mukkerter tæskede løs på ydersiden!

Nordatlas - VM i RW, Chatouroux 1979 Nordatlas - VM i RW, Chatouroux 1979
Nordatlas - VM i RW, Chatouroux 1979 Nordatlas - VM i RW, Chatouroux 1979

De Havilland "Dove"

De Havilland Dove - dog ikke i dansk registrering

Et engelsk to-motors commuterfly med plads til 8 passagerer + 2 besætningsmedlemmer. En gruppe på 60 anpartshavere anskaffede omkring 1980 et sådant fly. Det var allerede på daværende tidspunkt en gammel flytype, så jeg tror ikke, det er i drift mere.

Jeg fik så vidt jeg husker kun et enkelt spring fra dette fly. Det jeg især erindrer, er at der fra motorerne udspredte sig en fin olietåge. Det bevirkede, at flyets yderside var ganske fedtet at røre ved. Kombinationen af faldskærmsstof og mineralolie var heller ikke rar at tænke på. På en eller anden måde må problemet antageligt være blevet løst, for flyet blev da brugt til spring i adskillige år derefter.


Twin Beech

Twin Beech - US Navy udgave

Under en tur til Vesteräs (i nærheden af Stockholm) fik jeg under en tur med et par kammerater fra Høvelte nogle få spring fra dette lavvingede fly med to stjernemotorer. Det blev dog ikke til meget, idet stort set hele turen regnede væk.



'De Lyse Sider' senest opdateret: Fri Feb 16 10:46:26 2024