Glimt fra et (næsten) rundt jubilæum.
Stemningen holdt stadig, selv flere år efter!
Den formelle anledning - ud over festligt samvær - var at
vores gamle klasselærer skulle gå på pension.
Han var i mellemtiden
avanceret til leder af skolen.
Her måtte jeg (vi) med vemod konstatere, at den gamle bygning,
hvori vores
hjemmeklasse havde været, var revet ned og erstattet af et nyere
(uden tvivl
mere hensigtsmæssigt) byggeri.
Men det rummede jo altså ikke minderne fra
dengang.
Jeg nævnte tidligere, at klassen i Tåstrup var præget af et godt
kammeratskab og en virkelig god atmosfære.
Det blev faktisk yderligere
bekræftet ved denne lejlighed ganske mange år efter.
For vores gamle
klasselærer var vores klasse den første han som ung
lærer på en ret konservativ skole skulle føre op til afgangseksamen.
Nu kan
man så sige, at en sådan klasse sikkert altid vil stå for en lærer som noget
særligt, men selv om man trækker en del fra på denne konto,
så var det
alligevel vores klasse, der selv set i lyset af de efterfølgende årgange
fremstod som en klasse med et ekstra godt sammenhold og en god stemning,
både i den daglige skoledag og i de festlige stunder ved siden af.
Så min oplevelse dengang af, at her var der noget ganske særligt, var altså
ikke helt ved siden af.
