De Lyse Sider :: Rejseliv

Slavernes leder Buddhoe formåede at hindre et blodbad. Om han og von Scholten nogensinde mødtes, vides ikke.

Von Scholten var under pres fra to sider. Dels fra Plantageejerne og de danske myndigheder, dels fra slaverne som krævede deres frihed. Så det var en nedbrudt generalguvernør, der få dage efter forlod øerne for aldrig siden at vende tilbage.

Hvad Buddhoe angik, så blev han på trods af sin indsats for at undgå en voldelig udgang på oprøret fængslet og siden landsforvist. Hans videre skæbne er så vidt jeg ved ikke kendt.

Der går en historie om, at der fra fortet blev saluteret, da et amerikansk skib passerede i 1776.
Det var under den amerikanske frihedskrig, så det var sådan set et brud på dansk neutralitet, men gav jo nok lidt goodwill fra det unge Amerika.

Efter slavernes frigivelse i 1848 skete der ikke de store forbedringer i plantagearbejdernes leveforhold.
Reglerne for, hvad de måtte (og især ikke måtte) var stadig meget strikse. Det førte til en opstand i 1878, hvor mange plantager og størstedelen af Frederiksted blev brændt ned. Denne opstand betegnes som "Fireburn" af de lokale.

Det var især tre (muligvis fire) kvinder, der tilskyndede til opstanden. Den mest fremtrædende af disse fik tilnavnet Queen Mary. Hun og de andre blev idømt livsvarigt fængsel og blev overført til det gamle kvindefængsel på Christianshavn.

Efter yderligere nogle år kom de dog tilbage til St. Croix for at udstå resten af deres straf der.

Den gamle øst/vest hovedvej (route 70) "Centerline Road" blev siden omdøbt til "Queen Mary Highway" -
og det har altså intet med den engelske Queen Mary at gøre.

De fine møbler fra kommandanten bolig er af massiv mahogni - ikke noget med krydsfiner her! I dag er mahognitræerne fredet.

Væglamperne ser lidt for moderne ud - platterne passer bedre ind.a

Fort Frederik - 1

Det var på pladsen udenfor dette fort (ikke fortgården på billedet), at Peter von Scholten i sommeren 1848 proklamerede slaverne frie.