Banner   

Topics:  Fotografi    Rejseliv    Lidt af hvert    Teknikhjørnet    Scrapbogen    Pulterkammeret    Site Map    


Indhold:

-Overordnede-
IT

-Sideordnede-
Om Ubuntu 22.04
Om Ubuntu 20.04
Kryptering
CPU sikkerhed
Om denne site

Erfaringer med Ubuntu 20.04 og programmer heri.

Ubuntu 20.04

Indledende bemærkninger

I det følgende har jeg fokuseret på de lidt mindre heldige ting. Alt det, der fungerer fint (langt det meste), har jeg ikke taget med. Det skal man tage i betragtning, når nedenstående måske virker ret negativt.

1 - Installation:

ISO fil downloaded søndag d. 11/10 2020. Herfra blev et boot image lagt på en USB nøgle, hvorfra systemet kunne startes op.

2 - LibreOffice:

LibreOffice icons

Her havde jeg en del problemer. Dette produkt (som jeg har brugt virkelig ofte og været meget tilfreds med) har åbenbart i øjeblikket (november 2020) visse vanskeligheder.

LibreOffice Base

Basisprogrammet i LibreOffice.

Brugere, der har erfaring med LibreOffice vil vide, at pakken indeholder et basisprogram, som holder styr på tidligere dokumenter og templates, der derfra nemt kan hentes frem. De enkelte komponenter i pakken (tekstbehandling, regneark, tegneprogram m.v.) kan nemt startes herfra. Dette basisprogram vil jeg derfor nødigt undvære. Desuden har OpenOffice også rummet et hjælpesystem, som kunne startes med tryk på [F1]. Dette ville jeg jo også helst have til rådighed.

Ved installation af LibreOffice havde jeg tre muligheder - hvoraf ingen og er ideelle:

  1. Acceptere LibreOffice komponenterne i Ubuntu 20.04 standardpakken.

  2. Downloade et arkiv med en stribe 'deb' filer fra LibreOffice hjemmesiden.

  3. Installere en komplet pakke via Ubuntu Software Center.

Om mulighed 1: På denne måde får man de enkelte komponenter installeret som selvstændige programmer, altså uden basisprogrammet med de fordele, det har. Disse programmer har versionsnummer 1:6.4.6.

Om mulighed 2: Udpakker man dette arkiv fås en stribe 'dep' filer ('dep' filer er moduler kompatible med Ubuntus (arvet fra Debian linux) pakke kontrol system, og kan derfor installeres med 'apt-get' kommandoen. Det virker tilsyneladende udmærket, men der er dog intet hjælpe system eller dansk stavekontrol med. Forsøg på at downloade og efterinstallere en 'Danish Language Pack' fejlede og havde nær ødelagt package managerens (dpkg) kontrolsystem. Her viste Ubuntu - eller 'dpkg' sin styrke derved, at der ikke blot kom en meddelelse, der blot fortalte, at her var en fejl; men oven i købet nævnte, hvad man kunne gøre for at søge fejlen rettet. Den slags fejlmeddelelser er man ellers ikke forvænt med. Med denne metode for man en installation med basisprogrammet, men stadig uden hjælpesystem eller dansk stavekontrol. Hvis man så alligevel bruger [F1], så kan vælge at gå til on-line help og browse dokumentation med en standard web-browser; men det kræver selvsagt, at man er on-line. Og så gælder denne dokumentation for v. 7. Versionsnummeret her er 6.4.6.2 40(Build:2).

PS.: En dags tid senere opdagede jeg overraskende nok, at der faktisk var en dansk ordbog installeret. Hvordan det er sket, står mig ikke helt klart, måske var mit forsøg på at doenloade en Danish Language pack ikke helt forgæves alligevel.

Om mulighed 3: Denne mulighed ser umiddelbart fristende ud, idet systemet er komplet med basisprogram og hjælpetekster. Begejstringen fik dog en brat ende, da jeg opdagede, at regnearket ikke kunne regne! Det skal forstås sådan, at programmet ikke rekalkulerede, når jeg posterede i mit regnskab bygget op i en regnearksmodel. Selv om 'Autocalc' (i Data menuen) var slået til og også 'Always Recalculate' i 'Options > LibreOffice Calc > Formula' var tilvalgt både for ældre ODS og Excel 2007. Brug af [F9] kunne tilsyneladende bevirke en recalculation, men muligvis ikke altid. Da jeg som sagt bruger regnearket til mit regnskab, skal jeg kunne stole på det; og det føler jeg ikke, jeg kan. Versionsnummeret her er 7.0.2.2.

Hvad der undrer mig er, at v. 7 promoveres kraftigt på LibreOffice hjemmesiden på trods af, at den er hvad LibreOffice selv kalder en "Fresh" udgave, hvilket betyder, at det faktisk er en form for beta testudgave i hvilken fejl endnu kan forventes. LibreOffice anbefaler selv den stabil version 6, som de betegner some en "Still" version. Men så er det da underligt, at der ikke er installérbare sprog- og hjælpepakker med.

Alle disse timelange eksperimenter giver mig desuden anledning til varmt at anbefale intallation af 'Synaptic', som giver en god oversigt over alle moduler, både de installerede og de ikke installerede.

3 Fonte:

Fonts display Cascading font

LibreOffice Writer fremviste et væld af fonte, men flere af de, jeg tidligere har brugt, mangler. Efter at have kopieret mine gamle TTF fonte over, kunne jeg blot klikke på dem i Nautilus og vælge "Install" i øverste højre hjørne. Alt det der med Font Manager førte ingen steder.

4 Environment variable:

Tidligere var det muligt at bruge:

     VAR_NAME=new_value
     export $VAR_NAME

På denne måde blev en lokal variable for den givne process gjort "public". Men sådan er det ikke mere. I Ubuntu 20.04 kan man redigere environment variable ind i filen "/etc/environment" (skal ske med "sudo"). Det virker dog først efter en reboot af systemet, da det åbenbart er det grafiske system (GNOME) der læser denne fil under opstart. Her skal der anførselstegn om den streng, der skal tilordnes variablen.

5 Datoformat:

Med kommandoen "date" fik jeg tidligere returværdien (eks.):

	Tir 17 Nov 2020 15:56:44 CET

Nu giver "date":

     	2020-11-17T15:58:50 CET

Så dette bør ændres, så kommandoen bliver "date -R", hvorved resultatet bliver:

	Tue, 17 Nov 2020 16:00:30 +0100

Det er sikkert muligt med en format streng i stil med C's fprint at undgå det sidste led "+0100", men det må evt. vente til senere.

6 Firebird Mail:

Her er menulinjen foroven skjult, og det bliver den ved med at være, selv om man trykker [Alt]. Det viste sig dog, at der er "by design". Man kan få menulinjen frem ved at bruge [F10]. Hvis man vil have menulinjen synlig hele tiden, kan man højreklikke på et tomt område i Tab-linjen og tilvælge en synlig menu-linje hele tiden.

Og så var der det sædvanlige cirkus med at få konfigureret de forskellige mail konti - ikke mindst med brug af password manageren. Men det husker jeg også fra tidligere versioner. Det er ikke særlig intuitivt.

7 GIMP:

Kan fint installeres fra Ubuntu Software Center (ver. 2.10.20), men også her må man nøjes med documentation on-line, idet der mangler komponenter for at den indbyggede help (i GIMPs eget XCF) lader sig installere. En on-line manual kan dog findes her: https://docs.gimp.org/2.10/en/. Findes også på mange andre sprog.

8 Ubuntu Software Center:

Software center u/ net Software center m/ net

Først uden netforbindelse, dernæst med.

Hvis der ikke er netværks adgang, når Ubuntu Software Center startes, så virker det ikke, idet oplysningerne tydeligvis downloades fra nettet. Hvad jeg dog synes er værre er, at selv om netværksforbindelse senere etableres, så vil Ubuntu Software Center stadig ikke downloade, hvad der kræves. Der downloaded åbenbart kun ved systemopstart og aldrig siden.

9 Emacs:

Da jeg godt vil have et lidt større vindue til Emacs, når den startes fra favorit listen, så kan man (med forsigtighed) redigere i filen "/usr/share/applications/emacs.desktop" således:

Linjen "Exec=/usr/bin/emacs %F" ændres til "Exec=/usr/bin/emacs -g 92x42 %F". Det skal så give et emacs vindue på 92 tegn vandret og 42 linier lodret.

10 ifconfig:

Gået af mode siger de. I stedet kan buges "ip" commandoen. F.eks.:

     ip address

som nok kommer ifconfig nærmest.

11 Baggrundsbilleder

Disse ligger i '/usr/share/backgrounds/' og har ofte højere opløsning end de 1920x1080 som min skærm har.

Wallpaper

De billeder der ligger her ejes af "root". Derfor undrede det mig, at det er muligt ved hjælp af "Image Viewer" kan vælge at sætte et billeder fremvist i dette program som background (wallpaper) uden at indtaste password. Dette kan lade sig gøre idet billedet anbringes i et til lejligheden nyt directory: "Wallpapers", som ligger i brugerens egen directory struktur. Dette sørger "Image Viewer" selv for at oprette.

12 Afspille video

VLC media player

Med standard installationen var det ikke muligt at afspille video fra f.eks. DRTV. Et forsøg med VLC media player virkede ikke. Dette progam (som kan installeres via Ubuntu Software Center) er måske godt til afspilning af DVD film m.v.; men der er i min nuværende labtop ikke noget DVD drive, så det bekymrer mig ikke lige nu.

MPV Media Player

Det, der skulle til, viste sig at være mpv Media Player, der ligeledes kan installeres med Ubuntu Software Center. Herefter kom der liv i diverse videoer - i det mindste på DRTV. Jeg har foreløbig ikke prøvet meget andet.


Er alt det med on-line documentation et tegn på, at vi ender i "skyen", hvad enten vi vil det eller ej?

December 2020

'De Lyse Sider' senest opdateret: Fri Feb 16 10:46:26 2024